Foredrag om anklageren Fritz Bauer v. Jack Fairweather

Mød den internationalt anerkendte britiske journalist og forfatter Jack Fairweather, der i sin nyeste biografi fortæller historien om Fritz Bauer, der var jurist, jøde, homoseksuel, og senere manden der tog opgøret med nazismens krigsforbrydere.

Fritz Bauer var en jurist fra Stuttgart. Gennem sit politiske arbejde i Weimar republikken kom han i konflikt med nazismen og efter ophold i KZ-lejre emigrerede han til Danmark i 1936. Da Nazi Tyskland invaderede Danmark, i 1940 gjorde det livet usikkert i Danmark og i 1943 flygtede Bauer til Sverige.

Efter krigens afslutning vendte Fritz Bauer hjem til Tyskland og var i efterkrigsårene som statsanklager med til at tage både det juridiske og samfundsmæssige opgør med nazismen. Han var hovedanklager i de tyske Auschwitz retssager i 1960’erne. Ligeledes spillede han en central rolle med oplysninger der førte til at Adolph Eichmann, – en af arkitekterne bag Holocaust, blev fundet og anholdt i Argentina.

En helt igennem spændende og relevant fortælling om en af de vigtigste skikkelser i efterkrigstidens Tyskland.

OBS – foredraget er på engelsk.

Om forfatteren:

Jack Fairweather er journalist og forfatter. Han har været udsendt med britiske tropper i Irak og dækkede krigen i Afghanistan for The Washington Post og Daily Telegraph. Han har modtaget flere priser for sin journalistik og sine bøger, og har bl.a. skrevet bogen Den frivillige og er aktuel med “The Prosecutor”.

Om arrangementet: 

Foredraget med Jack Fairweather er blevet til i samarbejde med Netværk for Nazisme og Holocauststudier og Østerbro Bibliotek.

Arrangementet finder sted torsdag den 3. april kl. 19-21 på Østerbro Bibliotek.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, men kræver tilmelding via Biletto.

Date

03 04 25
Expired!

Time

19:00 - 21:00

More Info

Tilmelding

Location

Østerbro Bibliotek
Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København

Organizer

Selskabet for Dansk Jødisk Historie

Other Organizers

Østerbro Bibliotek
Netværk for Nazisme- og Holocauststudier
Website
https://www.sdu.dk/da/nnhs
Tilmelding

Lukket for kommentarer.