”Det er sch’gu Profitten man skal leve af!” – danske vittighedsblade og deres fremstilling af jøder

– Na, Schmuel, mein Ferstefedte! Hast Du heite was spionirt? Wi steht’s mit N.N.? Ist was bei ihm zu risquiren? He!
– Nein Papa! Er ist ”solid”; es bleibt aber unter uns, wir wollen selbst…..
– Ah, versteht’s schon; bist doch ein guter Junge, Schmuel! – bei Abraham! Du sollst 4 Schilling hebben.
– Danke, Papa!
– Da ist 3 Schilling!

Vittigheden fra Corsaren nr. 392/24.3.1848 er indbegrebet af en jødevittighed. De talende karakteriseres af deres sprog, som er jødetysk af en eller anden tænkt slags, og af deres navne. Pointen er altid, at jøder kun tænker på, hvordan penge kan blive til flere. Og så snyder de altid – også hinanden.

Vittigheder, som bygger på etniske fordomme, er et meget produktivt område af vittighedsproduktionen. I 1793 udkom bogen Beretning om de vidtbekiendte Molboers vise Gjerninger og tappre Bedrifter. Den blev en sukces og udkom igen i 1807, 1815, 1820 og 1862. Molbohistorierne byggede systematisk på ideen om, at på Mols var folk ikke bare dumme, de var så dumme, at ingen sikkert har troet på det. Men lystfyldt var det alligevel at fortælle historierne. Hvad der er mere interessant: Man fortæller de samme historier andre steder om andre folkegrupper. Historierne er vandrehistorier. I Tyskland handler de om ’die Schildbürger’, indbyggerne i den fiktive by Schilda. I England har man the Wise Men of Gotham. Blandt jøder fortæller man historier om de dumme jøder i Chelm. I 1970erne dukkede århushistorierne op. Efter sigende var mange af dem vandrehistorier, som kom fra amerikanske polakhistorier.

Et vittighedsblad var (fra 1840-1970) et satire- og humorblad, som forenede billeder og tekst. Det første egentlige, danske vittighedsblad var bladet Corsaren, som udkom fra 1840-1855. Bladet var normalt på 8 sider, og udkom hver uge. I perioden 1840-46 blev det udgivet af Danmarks kendteste, jødiske digter, Aron Meïr Goldschmidt.

I foredraget fortæller Morten Thing om vittighedsbladets historie i Danmark og om den rolle, som jødiske vittigheder har spillet.