Jødisk Slægtsforskning i Udlandet

Jødisk slægtsforskning er grænseoverskridende – i bogstavelig forstand – idet jøder af mange grunde ofte flyttede og familieforbindelser fra land til land er hyppigt forekommende.

I “gamle dage” krævede jødisk slægtsforskning derfor mange breve til og fra udlandet og rejser til arkiver i udlandet. Det er i dag blevet betydeligt lettere, idet der er mange steder på internettet, som kan hjælpe med jødisk slægtsforskning i udlandet. Nedenfor vil nogle blive beskrevet kort, mens der til andre blot vil være links. Det er fantastisk, at man i dag i mange tilfælde kan sidde hjemme i sin stue og søge oplysninger i arkiver i fjerne lande.

Nedenfor kan vi anbefale nogle links:
Først og fremmest JewishGen, hvor man kan finde databaser med oplysninger om jøder i mange lande.
Og hvis man er begynder i jødisk slægtsforskning, så har JewishGen et side netop for begyndere: First Timer.
JewishGen har Special Interest Groups (SIGs) for mange lande bl.a. Østeuropa, Hviderusland, Letland, Lithauen, Polen, Tyskland, Østrig/Tjekoslovakiet, Ungarn, Rumænien/Moldavien, Ukraine, Storbritannien, Frankrig, Skandinavien, Sydafrika, Israel, Syrien og USA. Der er også Family Tree of the Jewish People, hvor man kan søge på et navn og se, om navnet optræder i et af slægtstræerne, og man kan uploade sit eget slægtstræ. Der er ligeledes en Holocaust Database med flere end 2.75 millioner poster med oplysninger fra koncentrationslejre, ghettoer, arbejdslejre m.fl. – af interesse er måske linket til Norge. Mange af JewishGens Special Interest Groups har nyhedsbreve, som er værd at stifte bekendtskab med, især kan Belarus Newsletter anbefales, da der er nogle yderst erfarne forfattere til nogle af nyhedsbrevene, fx Leonid Smilovitsky, Ph.D. og Vitaly Charny. Emnerne er meget varierende: jøders indkaldelse til militærtjeneste, 2. Verdenskrig, rejseberetninger og råd til rejser i Belarus, pogromer, antisemitisme,  historie, demografi, socialhistorie, slægtshistorie og -beretninger, krigsskadeerstatning, m.m. – derudover er der nyhedsbreve om forskellige byer/områder.

Der er JewishGen KehilaLinks, der er et projekt med fx oplysninger, billeder, databaser og links til andre kilder, der giver data om det pågældende sted. KehilaLinks giver mulighed for alle med interesse for et  sted at oprette websider om det pågældende samfund.
JewishGen ViewMate, kan man indlæse billeder af personer eller gravsten, indscannede breve eller lignende og bede om hjælp til at identificere personerne, oversættelse af tekst på gravsten eller
brevene m.m.
JewishGen Online Worldwide Burial Registry er en database med mere end tre millioner navne og andre identificerende oplysninger fra jødiske begravelsespladser over hele verden. For begravelser i Danmark anbefales Tom Brøndsteds Mosaiske begravelser og gravsten indtil 1886, da den er komplet indtil 1886. JewishGens har kun 992 begravelser i Danmark, og søger man på Copenhagen får man begravelser i hele landet!

Dette er blot lidt af det man kan finde eller finde hjælp til på JewishGen.

Endvidere er Steve Morse’s hjemmeside  meget værdifuld, idet den har mange forskellige hjælpemidler.

SephardicGen – Oplysninger om og online søgbare databaser vedrørende sefardiske slægter.

Links til vigtige hjemmesider:

TYSKLAND

Hamburger Gesellschaft für jüdische Genealogie e.V.  som har deres tidsskrift Liskor/Maajan (fra 1996 of frem) til fri download.

ISRAEL

  • Det Israelske Genealogiske Selskab
  • The International Institute for Jewish Genealogy and Paul Jacobi Center
  • The Foundation of East European Family History Studies (FEEFHS) er en portal til slægtsforskning (ikke specifik jødisk slægtsforskning) i Øst- og Sydeuropa, men indeholder links til mange hjemmesider uden for det området. Det letteste er at bruge søgefeltet øverst til højre og fx søge på “jewish”, så kommer alle relevante links for jødisk slægtsforskning.
  • The Jewish Encyclopedia – denne hjemmeside indeholder det komplette og  indhold af alle 12 bind af den jødiske encyklopædi, som oprindeligt blev udgivet mellem 1901-1906. Denne online version indeholder de ubearbejdede indhold i den oprindelige encyklopædi. Da det oprindelige arbejde var afsluttet for mere end 100 år siden, dækker det ikke en betydelig del af moderne jødisk historie (fx oprettelsen af Israel, holocaust osv.). Det indeholder dog en utrolig mængde oplysninger, der er bemærkelsesværdigt relevant i dag, samt navnestof.

NORGE:

SVERIGE:

HOLOCAUST:

  • Yad Vashem ,- man kan online søge i “Pages of Testimony” (Vidne beretninger), fotos, m.m.m.
  • ArolsenArchives (tidligere International Tracing Service (ITS)
    Arkiv og center for dokumentation af nazisternes forfølgelse og befriede overlevende.
    Der er mere end 30 millioner dokumenter i Arolsen arkiverne. hvoraf 13 millioner nu er blevet
    digitaliseret og lagt til online søgning.
  • The Missing Identity ProjectHolocaust Overlevende, der var børn forsøger stadig at finde oplysninger om deres fortid, og måske kan du hjælpe dem. Nogle håber at finde overlevende familiemedlemmer, der kan fortælle dem om deres forældre. Andre håber at finde ud af de mest grundlæggende oplysninger om dem selv – deres eget navn, deres fødselsdato og fødested.

Elsebeth Paikin (2019)