Jødisk slægtsforskning i Danmark er en gammel disciplin. Der eksisterer derfor en ganske stor mængde trykte stamtavler, hovedparten dog i små oplag, beregnet for familiens medlemmer.

Med ITs fremkomst blev det muligt at søge oplysninger på internettet, ligesom der blev udviklet en række genealogiprogrammer. På opfordring af Elsebeth Paikin begyndte jeg derfor for 17-18 år siden at indskrive oplysninger fra trykte stamtavler – hovedparten lavet af Josef Fischer – i et genealogiprogram. Senere er der indhentet oplysninger fra andre kilder, hovedsageligt Mosaisk Troessamfunds protokoller samt Julius Margolinskys, Hans Metzons og Elias Levins værker om jødiske dødsfald. Således blev databasen Dansk Jødisk Genealogisk Database til. Websitet er skabt af Tom Brøndsted. I tilknytning hertil blev der lavet en database over de ældre jødiske begravelsespladser i Danmark, alle kendte gravsteder blev så vidt muligt identificeret og alle eksisterende gravsten blev fotograferet, se Mosaiske Begravelser og Gravsten indtil 1886.

På grund af den stigende interesse for slægtsoplysninger blev på initiativ af Elsebeth Paikin Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark stiftet i 2004. I 2013 blev det imidlertid besluttet, at det var mere hensigtsmæssigt at fortsætte arbejdet med slægtsforskning i Selskabet for Dansk Jødisk Historie og det genealogiske selskab blev derfor nedlagt.

Alle medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie får et password til Dansk Jødisk Genealogisk Database. Så mener man at have jødiske aner i Danmark er det letteste at melde sig ind i Selskabet og søge i databasen. Der kan ikke være mange jøder i Danmark i 1700- eller 1800-tallet, der ikke er registreret i databasen. Det er straks noget andet, hvis man er efterkommer af såkaldte ”russiske jøder”. De seneste år er imidlertid folketællingerne i København for årene 1906-1921 gennemgået for de gader, der ligger indenfor søerne, og Nørrebro. Også senere folketællinger er gennemgået. Når jeg her blot fremhæver 1921 som den sidste folketælling, er det fordi, at det er den sidste, hvor der er en rubrik med oplysning om trossamfund. Det skal fremhæves, at personoplysninger i databasen ikke er tilgængelige for personer der er født for mindre end 100 år siden, p.t. efter 1915. Det svarer til oplysningerne i Mosaisk Troessamfund Kbh.s protokoller.

Søger man specifikke oplysninger om sin egen familie i København er der gode muligheder. Således kan man søge på navn i Politiets Registerblade.  De er igen baseret på Politiets Mandtaller, hvor man kan søge sin familie i bestemte gader hvert halve år indtil 1923. Familien kan også søges i Kraks Vejvisere 1770-1989 eller i vejviserer fra andre dele af landet i Nielsens Slægt og Lokalhistorie, og oplysningerne (for København) kan selvfølgelig kombineres med førnævnte kilder, herunder folketællinger som p.t. omfatter folketællingerne til og med 1940. De søges – sammen med en masse andre kilder – i Statens Arkivers ArkivalierOnline. At det er den seneste folketælling skyldes arkivlovens regel om en 75-års grænse. Men der findes nyere oplysninger. Således kan borgerlige vielser i København ses til og med 1961 på Københavns Stadsakivs side. Endeligt skal nævnes Dansk Demografisk Database, som er baseret på flittige bidragsyderes indtastninger af folketællinger m.v., der således er gjort søgbare på navn.

Links nævnt ovenfor samt øvrige nyttige links vedrørende jødisk slægtsforskning i Danmark findes på Links til forskning i Danmark

Allan Falk (2019)

Jødisk slægtsforskning i Danmark er en gammel disciplin. Der eksisterer derfor en ganske stor mængde trykte stamtavler, hovedparten dog i små oplag, beregnet for familien medlemmer.

Med ITs fremkomst blev det muligt at søge oplysninger på internettet, ligesom der blev udviklet en række genealogiprogrammer. På opfordring af Elsebeth Paikin begyndte jeg derfor for 17-18 år siden at indskrive oplysninger fra trykte stamtavler – hovedparten lavet af Josef Fischer – i et genealogiprogram. Senere er der indhentet oplysninger fra andre kilder, hovedsageligt Mosaiske Troessamfunds protokoller samt Julius Margolinskys, Hans Metzons og Elias Levins værker om jødiske dødsfald. Således blev databasen Dansk Jødisk Genealogisk Database til. Websitet er skabt af Tom Brøndsted. I tilknytning hertil blev der lavet en database over de ældre jødiske begravelsespladser i Danmark, alle kendte gravsteder blev så vidt muligt identificeret og alle eksisterende gravsten blev fotograferet, se Mosaiske Begravelser og Gravsten indtil 1886.

På grund af den stigende interesse for slægtsoplysninger blev på initiativ af Elsebeth Paikin Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark stiftet i 2004. I 2013 blev det imidlertid besluttet, at det var mere hensigtsmæssigt at fortsætte arbejdet med slægtsforskning i Selskabet for Dansk Jødisk Historie og det genealogiske selskab blev derfor nedlagt.

Alle medlemmer af Selskabet for Dansk Jødisk Historie får et password til Dansk Jødisk Genealogisk Database. Så mener man at have jødiske aner i Danmark er det letteste at melde sig ind i Selskabet og søge i databasen. Der kan ikke være mange jøder i Danmark i 1700- eller 1800-tallet, der ikke er registreret i databasen. Det er straks noget andet, hvis man er efterkommer af såkaldte ”russiske jøder”. De seneste år er imidlertid folketællingerne i København for årene 1906-1921 gennemgået for de gader, der ligger indenfor søerne, og flittige bidragydere er i gang med Nørrebro. Også senere folketællinger er gennemgået. Når jeg her blot fremhæver 1921 som den sidste folketælling, er det fordi, at det er den sidste, hvor der er en rubrik med oplysning om trossamfund. Det skal fremhæves, at personoplysninger i databasen ikke er tilgængelige for personer der er født for mindre end 100 år siden, p.t. efter 1915. Det svarer til oplysningerne i Mosaisk Troessamfund Kbh.s protokoller.

Søger man specifikke oplysninger om sin egen familie i København er der gode muligheder. Således kan man søge på navn i Politiets Registerblade.  De er igen baseret på Politiets Mandtaller, hvor man kan søge sin familie i bestemte gader hvert halve år indtil 1923. Familien kan også søges i Kraks Vejvisere 1770-1989 eller i vejviserer fra andre dele af landet i Nielsens Slægt og Lokalhistorie, og oplysningerne (for København) kan selvfølgelig kombineres med førnævnte kilder, herunder folketællinger som p.t. omfatter folketællingerne til og med 1940. De søges – sammen med en masse andre kilder – i StatensArkivers ArkivalierOnline. At det er den seneste folketælling skyldes arkivlovens regel om en 75-års grænse. Men der findes nyere oplysninger. Således kan borgerlige vielser i København ses til og med 1961 på KøbenhavnsStadsakivs side. Endeligt skal nævnesDansk Demografisk Database, som er baseret på flittige bidragsyderes indtastninger af folketællinger m.v., der således er gjort søgbare på navn.

Ønsker man at søge aner i udlandet er særligt JewishGen værdifuld. Mange har slægtninge, der udvandrede til USA, og i den sammenhæng vil jeg nævne de mange forskellige søgemuligheder i Steve Morse’s hjemmeside.

Allan Falk (2016)