Foredrag om Stephan Hurwitz

Stephan Hurwitz (1901 – 1981) huskes nok først og fremmest som Danmarks første ombudsmand. Men han var meget mere end det. Fra sin base som professor først i straffeproces senere i strafferet deltog han ivrigt i samfundsdebatten, i 30-erne om flygtningepolitikken og efter besættelsestiden om retsopgøret, ikke mindst i diskussionerne om indførelse af straf med tilbagevirkende kraft, herunder dødsstraf. Han støttede oprettelsen af staten Israel, men udmeldte sig af Mosaisk Trossamfund.

Peter Garde, forhenværende vicepolitimester og kriminaldommer, har skrevet et murstensværk af en biografi om Stephan Hurwitz. Det er derfor en glæde for Selskabet for Dansk Jødisk Historie at kunne invitere til et foredrag, hvor Peter Garde vil fortælle om Stephan Hurwitz og hans virke med særlig vægt på ovennævnte emner.

Nærmere oplysning om sted gives ved tilmelding, som foregår her på hjemmesiden, på mail sfdjh2016@gmail.com eller tlf. 20 95 29 49 senest den 4. september kl. 12.00.

Illustration: Portræt af ombudsmand, dr. jur., professor Stephan Hurwitz (Det Kgl. Biblioteks Billedsamling).

5. september 2018, kl. 19:00

Date

05 09 18
Expired!

Time

19:00 - 21:00

Organizer

Selskabet for Dansk Jødisk Historie

Lukket for kommentarer.