Udstødt. Tyske tiltag mod jøder i Danmark fra 1937 til August 1943
Efter generalforsamlingen:
Onsdag 29. maj 2019, kl. 19:00-21:00:
Udstødt. Tyske tiltag mod jøder i Danmark fra 1937 til August 1943
Efter generalforsamlingen vil Jacob Halvas Bjerre fortælle om:
Baseret på resultaterne fra sin Ph.d. afhandling vil Jacob Halvas Bjerre redegøre for, hvordan det tyske udenrigsministeriums afdelinger for udenrigshandel og jødeforfølgelser førte en forsigtig, men bevidst politik rettet mod jøderne i Danmark. Foredraget vil primært fokusere på de tyske forsøg på at fjerne jødisk indflydelse fra den danske import og eksport sektor, og dermed ”arisere” den dansk-tyske samhandel. En målsætning der ifølge den tyske gesandt og senere Reichsbevollmächtigter Cecil von Renthe-Fink lykkedes i september 1942.
Jacob Halvas Bjerre er historiker og arkivar ved Rigsarkivet. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Excluding the Jews. The Aryanization of Danish-German Trade and German Anti-Jewish Policy in Denmark 1937-1943” ved Copenhagen Business School (CBS) i november 2018.
Lukket for kommentarer.